Christian Daugaards malerier består af scenarier, der udfordrer beskueren til at finde en mening med
værket. Det er ment som en gåde, der kun kan løses af beskueren, hvis man giver sig hen til værket.
Gåderne skaber han ved at lave kompositioner, der ofte har en rumfølelse, som kan symbolisere oplevelser
eller betragtninger af situationer og følelser. Det kan også være en politisk kommentar eller gentagende at
stille spørgsmål til menneskets distancering fra naturen. Hans tekniske kunnen gør, at han kan bryde regler
og grænser. Her er en kunstner, som leger, eksperimenterer og elsker at give sig selv nye udfordringer.
Hans stil formår at forene det rå og det forfinede med en god portion realisme. Han er en kunstner i evig
udvikling og favner mange forskellige stilarter. Naturen, person-agtige figurer i følsomme opstillinger og
hverdagseffekter, finder ofte plads i Christian Daugaards malerier.