Finn Arnesen er måske bedst  kendt som kunstneren Finnermann.

Født i 1962 og opvokset i Nykøbing F., hvor han har malet siden 2002.

Temaet for Finns billeder er  at ”danse med farver” inspireret af de store danske Cobramalere
som Mogens Balle , Ejler Bille, Egill Jacobsen, Asger Jorn og Carl-Henning Pedersen.

Finns kunstværker er kendetegnet ved en abstrakt ekspressiv stil med inspiration i børnetegninger og i glade stærke farver.

Der er altid masser af felter i
hans billeder, som giver plads til fortolkning og typisk har han figurer i figurerne, således kan hans billeder læses og opleves forskelligt fra person til person.

Finn har typisk en sort opstrengning mellem sine farvefelter, som virker som kontrast og giver billeder dybde.
Han maler mest med spartler, hænderne og fingrene, hvorefter han strenger figurerne op og skaber kontraster.
Han ønsker derved at skabe noget helt unikt, som aldrig kan kopieres eller laves igen.

Man bliver aldrig helt færdig med at se på disse billeder, og de bliver ved med at tale til en, og derved opdager man hele tiden nye motiver og figurer.

Finns billeder virker typisk som en stor skulptur i hjemmet og overtager rummet der, hvor de hænger.
For 3 år siden købte Finn en gammel magasinbygning på 400 m2, midt i sin fødeby Nykøbing F. Her driver han i dag sit galleri og en succesfuld kunstskole med omkring 50 elever.
I sommeren 2018 startede han ligeledes et galleri i byen Næstved under navnet galleri Finnole.

Finn´s billeder kan i år blandt andet opleves på kunst- og designudstilling Creative Mind.