Henrik Elnegaard er både billedkunstner og gallerist.

Til daglig driver han Galleri Puls Art, som han åbnede tilbage i 1996.

Henrik maler abstrakte motiver, som han har udviklet fra klassisk realisme med lysende og dynamiske kompositioner, der indbyder til både fordybelse og nysgerrighed.

Henrik har opholdt sig i Bolivia flere gange, hvor han har fungeret som censor på kunstakademiet La Paz samt gæsteundervist på kunstakademiet i Trinidad i Cuba.

Henriks tid i Bolivia og Cuba gør sig tydeligt bemærket i mange af motiverne i hans malerier.

Galleri Puls Art er et anerkendt galleri, der repræsenterer etablerede kunstnere fra Danmark som David Bjerre, Michael Bundesen, Lars H.U.G, Lill-Marlen Elnegaard til udenlandske kunstnere fra netop Cuba og Bolivia, og på trods af Henriks hårde arbejde som gallerist og alt hvad det indeholder formår han stadig at prioritere tiden i sit atelier og dyrke sin kreative passion.