Kate Piil 1966, tegnet fra barndommen, malet fra 1994. Årets modtager af Roskilde Avis Kunstpris november 2016. Det hele begyndte i 90’erne, jeg fik undervisning i dekorationsmaling af Elinor Nielsen, hvor jeg dekorerede skabe og dragkister med gamle mønstre fra Nationalmuseet. I en periode på 5 år underviste jeg i dekorationsmaling på aftenskole,  men de mange kunstformer uinteresserede mig så meget,  at jeg måtte videreuddanne mig, så jeg startede på Birthe Jarlbæks malerskole i blomster og figurationer. Efterfølgende har jeg været nysgerrig på at arbejde med mange andre medier og måder at udvikle maleriet,  såvel i det naturalistiske som i det  abstrakte.
I mit arbejde med abstrakt maleri har malerredskabet stor indflydelse på resultatet, farver og det grafiske kommer i fokus. Historien bag maleriet lader jeg beskueren forfatte og derved være en aktiv del af værket. Portrætmalerierne ynder jeg at finde en god historie at arbejde med og gøre det til et kunstnerisk eksperiment. Som det sidste nye arbejder jeg i ler og Rakubrænding, hvor jeg skulptere og modellerer fortællinger fra hverdagen.
Jeg er fast tilknyttet Kunstsamlingen salgsportal på nettet, og Kunstsmedjen på Musicon, hvor jeg har et mindre Ateliere, hvor jeg også eksperimenterer med nye projekter. Hjemme er mit store Ateliere, hvor jeg arbejder i store formater. Er altid åben for en rundvisning efter aftale. 
Lille uddrag af tidligere udstillinger:
Udstillet i kirker,  biblioteker, firmaer Miele, Nomeco mfl. og gallerier,  blandt andre Galleri Knud Grothe på Jægersborg allé,  Gaudi Galleriet i Jystrup. Håndværkets Hus på Islands Brygge. Lions Club i Greve og Rødovre,  Helsingør Kunstgalleri, censurerede udstillinger i Det Gule Palæ, i Roskilde.  Kunst messer såsom Forum,  Hillerød,  Siemshallerne,  DeeloopArt i Malmø og på ART Nordic i 2015-19 og nu Creative Mind på Docken i Nordhavn 2019. 
2020 vil jeg udover Art Nordic i Lokomotiv Værkstederne kunne ses på kunstmesse i Berlin.