Om Martin Spang Olsen
(F. 1962)
Som søn af billedkunstnerne Nulle Øigaard og Ib Spang Olsen har Martin fået kunsten ind med modermælken. Foruden billedkunstner er han uddannet klassisk guitarist, sanger, komponist, skuespiller, forfatter, instruktør, kampkunstner, stuntman, m.m. 
Martin har løbende udstillet på danske gallerier siden 1981.
 
Martin om sit maleri
”Mit udgangspunkt er SANSNING og BEVÆGELSE. Ikke blot fordi, alt er sansning og bevægelse, men også fordi, de to er bindeleddet mellem al kunst. 
Og værket skal gerne forplante sin sanselighed og dans i beskueren til evig tid.
Inspirationen henter jeg fra drømmelignende sindstilstande, tranceformer, hvor figur og non-figur blander sig og smelter sammen i et hele. Ikke blot drømmer jeg motiverne på mine billeder – de drømmer også mig, 
vi er et sammenhængende drømmetæppe i fælles-bevidstheden. Uforklarligt, men formentlig genkendeligt for enhver, der tør drømme”.