Michael Morild er 44 år, og har i mange år bevæget sig i et kreativt univers, omgivet af kunstartikler og kreative personligheder. Store navne som f.eks. Leif Sylvester, Kurt Trampedach og ikke mindst Jens Birkemose har lagt vejen forbi Michael, på jagt efter de helt rigtige farver og materialer. Og via samtalerne med disse store inspirationskilder, opstod interessen for billedkunst hos Michael, og han fik lyst til at selv at forsøge sig med den skabende proces. . Med sine 26 år i branchen og ekspertviden på området, er det naturligt for Michael at lægge stor vægt på materialevalg. Dels fordi han gerne eksperimenterer med forskellige typer materialer, værktøjer og teknikker, men også fordi de rigtige materialer forlænger værkets holdbarhed. Michael er inspireret af de mennesker og indtryk han møder på sin vej, og hans stil er let genkendelig.