Som 16 årig flyttede Poul Thye Olsson til København, for at studere på billedkunstskolen Primavera. Som 19 årig åbnede han sit første Galleri. Som 20 årig startede han som elev på Ekstra Bladets tegnestue. Siden hen har han arbejdet som Art Director og Kreativ chef i JP/Politikens Hus, og stiftet reklamebureauet Selvskab. I dag er han selvstændig, og bruger en stor del af sin tid på billedkunst. 

KUNSTNERISK VIRKE 

Når Poul Thye Olsson formidler, er man ikke i tvivl om at der er noget på spil. Hans enkle og kontrastrige fortællinger placerer beskueren på en knivsæg, i grænselandet mellem det sarte og det brutale – det raffinerede og det banale. Opløsning og forgængelighed kæmper mod stringent asymmetri i en symbiotisk kataklysme, orkestreret af apatiske abstraktioner og teknisk realisme. Han efterlader beskueren med ansvaret for stillingtagen til brudfladerne mellem godt og ondt. Ofte med en god portion selvrefleksion til følge. Poul Thye Olssons visuelle kommunikation bevidner om en usædvanligt udviklet æstetisk sans, og en særligt ophøjet indsigt i livets mange spørgsmål – store som små. Med sine insisterende skarpe og ofte ubehageligt intimiderende kommentarer til vores samtid, føler man sig både opdraget med hård kærlighed og forunderligt renset for skyld, når man forlader en udstilling af Poul Thye Olsson. 

PERSONLIGT 

Trods sin åbenlyse begavelse, forholder Poul Thye Olsson sig konsekvent ydmyg – på grænsen til det selvudslettende.